Bæredygtighed

Vi kalder os selv Danmarks mest bæredygtige måtteservice – det lyder temmelig omniøst, det ved vi godt. Men det er sandt. Nedenstående er en forklaring på hvad et ‘fluffy’ begreb som bæredygtighed er, og hvordan en Coral-gulvmåtte er bæredygtig og med til at sikre mindre mikroplast i havet og mere dyrevelfærd.

Hvad er problemet?

Vi driver rovdrift på vores planet, og ressourcerne er knappe – og vi smider ud, i stedet for at genbruge. Det betyder, at vi som mennesker selv er ved at destruere vores planet og på lang sigt gøre, at vi ikke kan bo på den. Det holder ikke.

Der er først og fremmest de synlige konsekvenser: Global opvarmning, der blandt andet leder til udryddelsestruede dyr som isbjørne, hvis leveområder indskrænkes.

Nogle af de mere usynlige konsekvenser, men fortsat massive konsekvenser er ved brugen af plastik. Når vi bruger plastik kan der skabes der mikroplast: Mikroplast defineres som al plastik under 5 millimeter. Det er plastik, som vi ikke altid kan se med det blotte øje. Mikroplast er et problem, fordi man på nuværende tidspunkt ikke ved, hvilke konsekvenser det har her og nu og på længere sigt – dog ved vi, at hvis fisk spiser det, og vi senere spiser fisken, ender det til sidst i vores system.

Noget af dette problem kan fjernes ved, at plastikken bliver genanvendt og ikke bare bliver smidt væk. Det er nemlig kun få plastiktyper, som forgår i naturen – størstedelen gør ikke. Derfor skal man tænke genanvendelse af plastik.

Vi har derfor brug for grøn omstilling i verden, og bæredygtighed er et led i den proces – sammen med Coral. Men hvad er bæredygtighed egentlig?

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed skal forstås som flere ting, fordi det er ikke bare at være miljøvenlig. Det handler i høj grad også om økonomi og social ansvarlighed, og det er samspillet mellem miljø, økonomi og social ansvarlighed, der skaber bæredygtighed.

Miljø: At miljøet ikke lider overbelastning i forbindelse med produktionen eller forbrug. Det kan være i form af kemikalieudspild, der forurener grundvandet. Det kan være, at man bruger for mange naturlige ressourcer, eksempelvis vand, guld, træ med mere.

Økonomi: At det skal løbe rundt økonomisk – og der skal gerne være overskud. Hvis der ikke er økonomisk incitament for salg af et produkt, er det ikke bæredygtigt – heller ikke selvom det er miljøvenligt og ansvarligt produceret.

Social ansvarlighed: At de mennesker, som tidligt i produktionsprocessen – det kan være alt fra at dyrke avocado eller sy og farve tøj på en tekstilfabrik – har ordentlige arbejdsvilkår, herunder fair lønning og eksempelvis ikke bliver udsat for arbejde med giftige kemikalier.

Med andre ord: Bæredygtighed er ikke at have et klimavenligt produkt, man ikke kan tjene penge på. Bæredygtighed er heller ikke et produkt, som giver økonomisk overskud, men som forurener i naturen og tilbyder dårlige arbejdsvilkår til de mennesker, der håndterer produktionen.

Det, vi som mennesker  har gang i nu med udnyttelse af jordens ressourcer, er ikke bæredygtigt. Heldigvis er der håb: Ren Velkomst, foruden mange andre virksomheder, er begyndt at tænke alternativt og arbejde for, at de anvendte materialer i en produktion er genanvendte og kan genanvendes, når produktet er slidt op.

Hvordan er Coral-gulvmåtter bæredygtige?

Coral-gulvmåtten er bæredygtig af flere årsager, fordi den opfylder alle tre krav. Hvordan?

Miljøvenlighed: Coral-måtter er produceret af 100% genanvendeligt ECONYL®-garn, som produceres af Aquafil i Italien. De producerer ECONYL® -garn af genanvendt industriaffald, og deres garn kan også genanvendes 100%. Noget af industriaffaldet, som anvendes, er fiskegarn, der er samlet op fra havet, hvorved det ikke kan forurene havet med mikroplast, samt skade dyrelivet. Sammenlignet med konventionel produktion af nylon 6 garn, reducerer Aquafils metode den globale opvarmning med op til 80%.

Garnet sendes herefter til Forbo i Holland, der producerer selve Coral-måtterne. Udover ECONYL®-garnet anvender Forbo også andre materialer til producerer måtterne. Coral Welcome-måtterne er lavet af 100 % genanvendt – forside og bagside – mens de øvrige måtters bagbeklædning er produceret af livsforlænget genbrugsmateriale. Forbo arbejder på at gøre det cirkulært.

Økonomisk: En Coral-måtte er en dyr investering nu og her, men den er dog en investering. Den er økonomisk rentabel på sigt. Det viser sig særligt i form af, at det ikke er en kontinuerlig udgift som til for eksempelvis lejemåtter. Det viser sig i form af besparelser på rengøring – måtten kan reducere rengøringen med over 64 %, og den suger op til 94 % af alt skidt, man har på skoene.

Social ansvarlighed: Coral-måtterne er produceret i Europa, hvor arbejdsforholdene er væsentlig bedre end i for eksempel Sydøstasien – det betyder for eksempel ingen børnearbejde. Det er hele vejen ned. Aquafil får nemlig fiskenet fra blandt andet NGO’en Healthy Seas, hvor det er voksne, som laver screeningerne og det fysiske arbejde i at hæve fiskenettene fra dybet igen.

Vild med bæredygtighed?

Det er vi også, selvom det er et komplekst emne. Vi anbefaler derfor alle interesserede til at læse mere om emnet.

Nedenstående er et par links til at starte med – sandsynligvis finder du selv mere på vejen.

Problemet med plastik

Plastic Change

UNric